VELKOMMEN TIL BYGGEFIRMAET RJ

Mit navn er Roald Jeppesen, og jeg er manden bag Byggefirmaet RJ. Jeg har næsten 40 års erfaring fra både Danmark, Grønland og Færøerne samt England, Tyskland og Sverige, både i mit eget firma, og inden da 11 år som tømrer i et typehusfirma.

Byggefirmaet RJ har speciale i at bygge sommerhuse i træ, enten som nybyggeri eller i forhold til om- og tilbygninger. Derudover har jeg specialiseret mig i klimarenovering, hvor vi gennemgår dit hus med henblik på klimaoptimering.

SPECIALE: TRÆHUSE

Byggefirmaet RJ bygger primært træhuse, både helårshuse og sommerhus i træ. Træ er et interessant og smukt byggemateriale. Træ er naturens eget materiale og er det miljøvenlige valg. Det er et alsidigt og holdbart byggemateriale, som giver et godt indeklima i huset. Og så skal et korrekt opført, malet træhus faktisk vedligeholdes mindre end et pudset murstenshus. 

Det er ikke ligegyldigt, hvilken træsort man vælger til sit nye hus. Jeg har igennem mange år bygget og renoveret træhuse i Sverige, hvor træhuse mange steder er det foretrukne familiehus. Jeg står klar med mine mange års erfaring inden for træhuse til at rådgive mine kunder, så de vælger det helt rigtige træ og den rigtige udformning af deres hus.

EKSEMPLER PÅ MIT ARBEJDE

HVAD SIGER KUNDERNE

I maj mdr. 2017 fandt vi en flot beliggende byggegrund i Lyngsbæk, grunden var til salg med projekt på, det var Byggefirmaet RJ der skulle stå for det.

Det har været en super god proces – Roald var hjælpsom med hensyn til mulighederne på grunden for at få den bedste udnyttelse af grund, udsigt og lysindfald, under hele byggefasen har Roald været meget oplysende om processen, og hvis vi skulle have ændret noget, havde han gode råd og ideer til at gøre det muligt.

Når vi kikkede ud i weekenderne mødte vi altid en ryddelig arbejdsplads intet lå og flød, en orden der også afspiller sig i hans arbejde, så i dag har vi et sommerhus hvor kvaliteten er i top.

Lis & Michael

Vi følte os i fuldstændig trygge hænder, da Roald i 2017/2018 stod for byggeriet af vores sommerhus, og vi har fået et hus præcis som vi ville have det og af meget høj kvalitet.

Samarbejdet omkring byggeriet fungerede fantastisk godt, særligt fordi Roald sørgede for, at vi hele tiden var orienteret om hvordan byggeriet skred frem, om de valg, vi skulle tage og de ændringer, der var nødvendige at foretage.

Roald har en bred faglig viden og en mening om det meste, og derfor har han været en utrolig god sparringspartner i forhold til alle de mange valg, vi skulle træffe. Han var altid lydhør overfor vores ideer og ønsker, og vi fandt hurtigt frem til løsninger, han også fagligt kunne stå inden for.

Roald er en person med høj faglig integritet og solid sund fornuft, og så er han et utrolig behageligt menneske at arbejde sammen med.

Familien Lyager

Roald Jeppesen har udført totalentreprisen vedr. opførsel af vores nye sommerhus.

Det har på alle måder været en behagelig og professionel oplevelse. På vigtige elementer som overholdelse af pris og levering til tiden blev projektet styret fint igennem, og samtidig har vi oplevet at Roald stiller høje kvalitetskrav til eget arbejde, så resultatet har til fulde levet op til vore forventninger.

Under byggeprocessen har det været dejligt at  samarbejde med et lille firma , hvor man har kunnet vende detaljer i byggeriet, materialevalg m.v. direkte med Roald, der selv har været nede i alle detaljer.

Så alt ialt en varm anbefaling herfra.
Carsten & Greta Lund

NYBYG, OMBYG OG KLIMARENOVERING

I tæt dialog med dig som kunde finder vi sammen frem til den rigtige løsning for dig, om det er et personligt, arkitekttegnet hus eller et smukt typehus i træ. Alt efter dine behov og ønsker gennemgår vi materialevalg, størrelse, farver, indretning, med videre. Alt hvad der gør dit hus til det perfekte hus for dig. 

Det kan også være, du har behov for en tilbygning eller ombygning af hele eller dele af dit nuværende hus. Har du brug for ekstra plads, så kan vi lave et anneks til en eksisterende bygning, der passer præcist til hovedhuset i arkitektur, farver og valg af træsort. Annekser, vinduer, tag, terrasse, efterisolering, gulve, klinker, fliser, køkkenmontering – hvad du har brug for, kan vi hjælpe med. 

Når man taler om klimarenovering, så handler det om at renovere huset, så man sikrer, at huset er energirigtigt. Det gavner både miljøet og din pengepung at få renoveret dit hus, så du eksempelvis ikke fyrer for gråspurvene. Et klimarenoveret hus har et mindre varmebehov og er derved billigere at bo i. Vi hjælper med at lave en analyse af dit hus, så vi finder ud af, hvor det bedst kan betale sig for dig og miljøet at renovere og energioptimere dit hus.

STORT NETVÆRK AF DYGTIGE HÅNDVÆRKERE

Det er vigtigt for mig, at mine kunder er i de bedste hænder, og jeg varetager hele processen med opførelse eller ombygning af jeres træhus. Det betyder, at jeg allierer mig med mit store netværk af dygtige håndværkere, når opgaven kræver det, eksempelvis andre tømrere, murere, elektrikere, VVS’ere mm. 

Med andre ord vil det sige, at Byggefirmaet RJ udgør en totalentreprise, hvor mine kunder kun behøver kontakt med ét firma, og så tager jeg mig af det hele. Jeg deltager selv aktivt i alle projekter og er med til at følge dem helt til dørs. Så vi sammen sikrer, at dit byggeprojekt bliver præcis, som du ønsker det. 

MEDLEM AF HÅNDVÆRKERGARANTI

Håndværkergaranti fungerer som et sikkerhedsnet under dig som privat forbruger. Med Håndværkergaranti er du sikret mod fejl og mangler på opgaver op til 150.000,- kr. inkl. moms pr. byggesag.

Læs mere her

KONTAKT

Byggefirmaet RJ ApS

Præstemarksvej 3
8220 Brabrand
Tlf.: +45 22 42 82 48
Email: roaldjepp@hotmail.com

CVR:  30490924